Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Slottet

Pædagogisk tilsynsførende: Ida Lund-Andersen

Tilsynet er aftalt med: Linda Betty Lønbro

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion.

Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring: 

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.

Tilsynet var anmeldt 
Tilsynsinterview: den 7. september 2022
Tilsyn: den 12. september 2022kl. 10.00 til 13.30
Første gennemgang med ledelsen den 1. november 2022
Gennemgang med Forældrebestyrelsen den 16. november 2022
Handleplansmøde med ledelsen den 2. december 2022

Datagrundlag:

I Børnehuset Slottet blev fire treårige børn sprogvurderet i 2021. Fordelingen af medarbejdere i april 2022 var: 66% uddannet personale og 34% ikke uddannet personale.

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

I Børnehuset Slottes læreplan lægges der vægt på at børnene oplever, at de voksne er tydelige og nærværende, og at der stræbes efter at skabe en atmosfære af glæde, varme og omsorg. Ligesom der arbejdes på en pædagogisk hverdag, der lægger vægt på anerkendende relationer.

På dagen for tilsynet oplevede tilsynsførende, at der blev arbejdet på at opfylde målene, som er beskrevet i læreplanen. Der var i huset en god stemning med trygge og glade børn, som blev understøttet af nærværende og omsorgsfulde voksne. Mange gange på tilsynsdagen oplevedes det, at børnene blev anerkendt, og at de blev rost for deres væren og gøren. Det opleves, at børnene bliver set og hørt, der er fokus på børneperspektivet, og på hvad børnene selv mener og giver udtryk for.  

I Børnehuset Slottet oplever tilsynsførende glade og trygge børn. Børnenes lege understøttes, og der ses gode relationer børnene imellem. De voksne er tydelige i deres kommunikation, og de har god øjenkontakt med børnene. De voksne opleves at være i børnehøjde. 

Det opleves af tilsynsførende, at der er fokus på kommunikationen med forældrene, og at det har en værdi i forhold til børnenes trivsel og tryghed. 
Selvom Børnehuset Slottet er blevet udvidet med to stuer mere, synes dagtilbuddet størrelsesmæssigt overskueligt og som ét hus. Fordi der stadig sker ombygninger i dagtilbuddet, er der kun en legeplads åben. Legepladsen er ikke stor, og der er mange børn, men alligevel ses der gode lege og plads til børnene, som understøttes af voksne

Der ses mange velfungerende overgange og aktiviteter, med tid til at børnene kan være med i deres eget tempo og deltage, når de er klar til det. Børnenes interesser følges, og der gives plads til og mulighed for læring i fx overgange og voksen- og børneinitierede aktiviteter.  
Det er tydeligt at medarbejderne arbejder reflekterende og at dette understøttes af ledelsen. Evalueringskulturen er på vej til at blive et vigtigt redskab i det pædagogiske arbejde. 

Generel indsats:

Det anbefales at forsætte og videreudvikle det gode arbejde med fokus på et børneperspektiv, hvor både vuggestue- og børnehavebørn følges og inddrages i deres egen hverdag. Det samme gælder arbejdet med at skabe en god stemning, have nærværende og omsorgsfulde voksne, der anerkender børnene for deres væren og gøren.

Det anbefales at fortsætte og videreudvikle den tydelige, nærværende og respektfulde kommunikation imellem voksne og børn. Også i forhold til at de voksne er i fysisk børnehøjde med børnene og i forhold til den sproglige understøttelse i hverdagssituationer og aktiviteter. De voksnes rollefordeling og korte koordinerende kommunikation kan der med fordel holdes fast i, så hverdagen og dens forskellige situationer gøres så lette at være i for børnene som muligt. 
Det anbefales at fortsætte og udvikle forældrekommunikationen. Dagtilbuddet kan med fordel fortsætte med at udvikle en ensartet kommunikation fra stuerne til forældrene.

Der ses gode psykiske, fysiske og æstetiske læringsmiljøer. Det anbefales at forsætte og videreudvikle det gode arbejde med lærings- og børnemiljøer, som blev set på tilsynsdagen. 

Refleksions- og evalueringskulturen er på vej og understøttes godt af bl.a. mødestrukturen, det anbefales at forsætte arbejdet. Der kan med fordel afprøves flere metoder ved dataindsamlingen, og der kan eksperimenteres med også at arbejde med inddragelse af børnenes egne perspektiver i selve evalueringsarbejdet. Det fokus der er på at styrke den skriftlige dokumentation, kan med fordel arbejdes videre med. 

Fokuseret indsats:

Intet at bemærke

Særlig indsats:

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:
I Børnehuset Slottes læreplan lægges der vægt på at børnene oplever, at de voksne er tydelige og nærværende, og at der stræbes efter at skabe en atmosfære af glæde, varme og omsorg. Ligesom der arbejdes på en pædagogisk hverdag, der lægger vægt på anerkendende relationer.
På dagen for tilsynet oplevede tilsynsførende, at der blev arbejdet på at opfylde målene beskrevet i læreplanen. Der var i huset god stemning med trygge og glade børn, som blev understøttet af nærværende og omsorgsfulde voksne. Mange gange på tilsynsdagen opleves det, at børnene anerkendes og roses for deres væren og gøren.

Børnene bliver set og støttet, der hvor de befinder sig udviklingsmæssigt. På tilsynsdagen synes det at børnene føler sig kompetente i de opgaver og situationer de ses i. I interviewet med medarbejderne beskrives det at man arbejder med børneperspektivet. Der er en opmærksomhed på at følge børnene. I forhold til vuggestuebørnene er de voksne optagede af hvad, der optager børnene ved fx at følge deres blikretning og placering. De større børn inddrages og spørges for at forstå, hvad de er optaget af. Der er også en opmærksomhed på den asymmetriske relation, der er imellem børn og voksne.  

Det anbefales at fortsætte og videreudvikle det gode arbejde med de beskrevne værdier i læreplanen og inddragelsen af børnenes egne perspektiver.

Eksempel:
På to forskellige stuer oplever tilsynsførende i forbindelse med forberedelserne til frokost, at henholdsvis et og to børn har fået rollen som hjælpere. Der ses hos børnene både en stolthed og en glæde ved den tildelte rolle. I mellemgruppen siger en voksen til et barn: ”Du er dagens hjælper”. Barnet ser på den voksne og smiler stolt.  En anden voksne siger: ”Ja, det har du også selv fortalt mig tidligere på dagen.” Også hos to børn på en børnehavestue ses stoltheden over samme opgave på deres stue, mens de helt selv sætter vandflasker fra køleskabet på et rullebord henvender de sig til nogle andre børn og siger: ”Vi er madhjælpere”  

Eksempel:
Et barn kommer hen til en voksen, som sidder og hjælper børnene i garderoben. Barnet giver den voksne et hjerte, barnet har lavet. Den voksne siger: ”Neej hvor er det flot, det har taget lang tid at lave – Tak”. Da hjælperne i mellemgruppen har klaret sin opgave og sat alle vandflaskerne på bordene, siger en voksen: ”Hvor var du god”. På en stue er der fødselsdag, og børnene har fået noget slik. Et barn siger: ”Hvem er sød at åbne min slikkepind”, en voksen svarer: ” Hvor var det pænt spurgt” og hjælper barnet med at tage papiret af slikkepinden.

Eksempel:
På en vuggestuestue har børnene spist frokost og er ved at blive skiftet for, at de kan komme til at sove. En voksen sidder på gulvet og synger og leger med flere børn, som venter på at blive skiftet og komme ud og sove. En voksen kommer ind på stuen med et barn på armen. Den voksne henvender sig til den anden voksne på gulvet. ”Jeg kan tage X med ud at sove”. Den voksne henvender sig til X og siger roligt barnets navn. Barnet gives tid, og der kommer kontakt imellem den voksne og barnet. Den voksne siger: ”Du skal ud og sove”. Barnet kravler hen til den voksne. Barnet får den tid, det har brug for til at høre, hvad den voksne siger og til selv at handle på det. For tilsynsførende opleves det respektfuldt, og det ser ud til at foregå ud fra en ligeværdighedstænkning.
 
Eksempel:
I medarbejderinterviewet beskrives det, hvordan børnene gives medbestemmelse. Fx er børnene med til at komme med input til de vokseninitierede aktiviteter. Når der fx er to forskellige aktiviteter, kan børnene selv vælge den aktivitet de ønsker at deltage i.  De voksne oplever at børnene ikke altid vælger det, som de voksne havde troet, at de ville vælge. Hvilket bekræfter dem i vigtigheden af at inddrage børnenes egne perspektiver.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:
I børnehuset Slottet møder den tilsynsførende glade og trygge børn. De voksne er tydelige i deres kommunikation. På en stue oplever tilsynsførende, af hensynet til børnenes trivsel kommer før oprydning, og dermed gør det muligt at ændre de voksnes opgavefordelingen.

Rundt i hele huset oplever tilsynsførende, at de voksne har en god, nærværende og respektfuld kommunikation til børnene. I kommunikationen er der god øjenkontakt, og de voksne er fysisk i børnehøjde, når de taler med og til børnene. De voksnes italesættelse af hverdagssituationer og i forbindelse med aktiviteter understøtter børnenes sprog.

Ligeledes ses der god kommunikation børn og børn imellem. Også imellem de voksne er kommunikation god. Tilsynsførende fornemmer, at de voksne må have fordelt rollerne imellem sig. Hvor der opstår behov for at koordinere gøres dette stille og roligt medarbejderne imellem, og er der brug for at gøre noget anderledes, end det var tænkt, virker det som om, at der er plads til dette.     

Der er god opmærksomhed på kommunikationen med forældre, så man opnår trivsel og tryghed hos børnene, men også for at forældrene er trygge i forhold til børnenes dage i dagtilbuddet.  

Eksempel:
Leg og undersøgelse af is med vuggestuebørn med god kommunikation og italesættelse af oplevelserne omkring legen. Der tales om kold og varm, og om at isen smelter og bliver til vand. Et barn kommer isen ind på maven. Den voksne siger: ”Kommer du den ind på maven?”. Der er ærter i isterningerne. Et barn siger: ”ærter”, den voksne svarer: ”Kan du godt lide ærter, skal jeg finde en med ærter?” Den voksne finder en ny isterning med ærter i til barnet.

Eksempel:
På legepladsen sidder tre børn og tegner. Mens de tegner sidder de og taler sammen. Et barn siger: ” Jeg har tegnet Orange”, et andet barn siger:”What the …”. Barnet ser over på den tilsynsførende, da det vælger ikke at sige f-ordet. Barnet, der sidder over for, siger: ”Du var lige ved at sige: What the fuck”. ”Ja, jeg var lige ved at sige det.” Børnene taler videre om forskellige figurer som Ben Ten, spøgelser, skorpioner, ulve osv. En af børnene siger: ”Jeg er ikke bange for skorpioner og krokodiller”. En anden siger: ”Vil I se Ben Ten blive til Orange?” Barnet vender papiret. På den ene side af papiret har barnet tegnet Been Teen og på den anden side Orange. Barnet forærer sin tegning til barnet på den anden siden af bordet.

Eksempel:
Tilsynsførende får det indtryk, at den voksnes rolle på en stuen med nogle vuggestuebørn er at feje og vaske borde af efter frokosten. Af hensyn til børnene synes det, at den voksne i stedet vælger at sætte sig på gulvet med børnene. Den voksne på gulvet synger og leger med de børn, som venter på at blive skiftet, så de kan komme ud at sove. De andre voksne fra stuen er ude og skifte og putte børn. Nu og da kommer de ind og henter et nyt barn, så det kan blive skiftet og komme ud at sove. Der er en god stemning på stuen og børnene skiftes til at lave en sangleg hos den voksne, der sidder på gulvet med børnene.
En ny voksne kommer ind på stuen med et helt lille barn. Den voksne siger: ”Må vi komme ind?” Den voksne på gulvet siger: ”Ja, det må I gerne, jeg er bare ikke færdig med at rydde op” 

De to voksne som skifter og putter børn er kommet tilbage på stuen for at hente de sidste tre børn. Endnu en ny voksne med et helt lille barn kommer ind på stuen. Den voksne, som sad på gulvet, siger: ”Jeg skal lige rydde op, så kan I sidde her” Da det ene bord er rent, siger den voksne: ”I kan sidde ved det hvide bord, det er klar” Men de svarer, at børnene lige er vågnet, og at de godt kan vente et øjeblik.

Eksempel:
I interviewet beskrives det, at man arbejder på at have en god forældrekommunikation. Der arbejdes på at stuerne få en ensartet kommunikation, så der ikke bliver for stor forskel på, hvordan og hvad man fortæller til forældrene på fx Aula. Der arbejdes med at tydeliggøre arbejdet med læreplanen og de aktiviteter, der er på stuerne.  Der er også stor opmærksomhed på at, når der brug for mere korte og uformelle møder, ringer man sammen i stedet for at tale med forældrene i garderoben. Når børnene hentes, fortæller medarbejderne gerne om noget deres barn har oplevet, så forældrene kan mærke, at deres barn er blevet set.   

Der er en opmærksomhed på samarbejdet i mellem forældre og stuens personale sådan, at børnene får den bedste trivsel. Hvis et barn har svært ved at falde i søvn, spørger det pædagogiske personale forældrene, hvad de gør derhjemme. Disse oplysninger bruger medarbejderne, så barnet er trygt, når det skal sove. Efterhånden som barnet er trygt ved sovesituationen, kan det også falde i søvn på andre måder. Medarbejderne taler med forældrene om, hvad børnene interesserer sig for, så de kan bruge dette i udvikling og valg af aktiviteter for børnene.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:
Selvom Børnehuset Slottet er blevet udvidet med to stuer, synes dagtilbuddet størrelsesmæssigt overskueligt og som ét hus. På dagen for tilsynet er der ombygninger i gang flere steder i huset. Bygning af nyt køkken betyder at halvdelen af fællesrummet er en byggeplads og afdækket med plast, det betyder også at der mangler et lokale til en af vuggestuerne, og fordi der også lægges nyt tag, er der i Børnehuset lige nu kun mulighed for at bruge den ene legeplads. På trods af byggeri og tagrenovering er der ro inde og gode fællesskaber ude. 

Der er et godt psykisk læringsmiljø. Der ses mange velfungerende overgange og aktiviteter, med tid til at børnene kan være med i deres eget tempo og deltage, når de er klar til det. Børnenes interesser følges, og der gives plads til og mulighed for læring i fx overgange og voksen- og børneinitierede aktiviteter.  

De fysiske og æstetiske læringsmiljøer er gode.

Eksempel:
En børnehavestue er færdig med at spise frokost og fejre fødselsdag. Overgangen ud til legepladsen foregår i børnenes tempo. De børn som har brug for at sidde længere ved bordet gør det, og de børn som har brug for at komme ud på legepladsen går ud i garderoben. De voksne på stuen aftaler hurtigt, hvem der bliver på stuen, og hvem der går i garderoben med børnene.

I garderoben sidder den voksne og hjælper og støtter børnene, når de skal have sko og tøj på. Det er en varm efterårsdag. Et barn spørger den voksne om det skal tage en trøje på. Den voksne siger: ”Jeg tror det ikke, prøv at gå ud og mærk efter”. Et andet barn kommer ind udefra og siger, at det er helt tilpas med det tøj, det tog på.

Eksempel:
På legepladsen efter frokost er der mange børn på den lille legeplads. Alligevel er der en god stemning og mange gode lege i gang både imellem børnene og mellem børn og voksne. Både lege som er stille og fordybede og lege, som larmer og foregår i højt tempo. De voksne er fordelt over hele legepladsen. En leger sandkageleg med et par børn. Nogle opholder sig ved det lange tegnebord, hvor rigtig mange børn sidder og tegner. Nogle voksne leger mere fysiske lege med et højt tempo, som fx fanger og boldlege. Der er hele tiden voksne, som børnene kan komme til, hvis de har brug for det. Børnene gør mange forskellige ting på legepladsen, tegner, gynger, graver i sandkassen, cykler, leger fanger eller klatrer mm.  

Eksempel:
I en vuggestue sidder syv børn rundt om to borde og sanser og udforsker nogle isterninger. Der er ærter og jordbær frosset med ind i isterningerne. Der er en hyggelig stemning på stuen og de voksne ser børnene og understøtter dem i deres udforskning. To børn leger på gulvet. Et af børnene på gulvet kaster med noget legetøj. Den ene voksne flytter sig ned på gulvet og begynder at læse i en bog. Et barn komme hen til hende, hun spørger barnet: ”Vil du være med?”, snart sidder der tre børn rundt om den voksne. Efterhånden som børnene mister interessen for isterningerne, kommer de ned på gulvet og leger. En voksen tager på et tidspunkt fire af børnene ud på fællesområdet og leger og hopper med nogle hulahopringe. Et par børn bliver siddende og udforsker isterningerne. 

Eksempel:
Fysisk er der god plads i garderoberne, og det giver god mulighed for læring. Stuerne er store og indrettet med forskellige læringsmiljøer, som gør det let for børnene af aflæse, hvad man kan lege. Legetøjet er til at nå for børnene. 
       

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:
Der er skabt en mødestruktur og systematik, som der stadig udvikles på, og som understøtter medarbejdernes arbejde med kvaliteten i dagtilbuddet. Det opleves at refleksions- og evalueringskulturen er på vej til at blive et vigtigt redskab i det pædagogiske arbejde. Det anbefales at forsætte og videreudvikle dette arbejde.

Eksempler:
I interviewet med medarbejderne beskrives det, at man er meget opmærksom på evalueringskulturen. Der bruges flere forskellige evalueringsmetoder alt efter, hvad der evalueres. Der bruges smitte (i’et for inklusion) sprogtrappen, Trass, sprogvurdering, pædagogisk udviklingsbeskrivelse (DPU) og LTU. Det beskrives at LTU er en af de modeller, de gerne vil bruge mere, end de gør nu, og at det er vigtigt af at få modellen mere på rygraden, så den bliver en del af dagligdagen. De har afprøvet forskellige metoder i forhold til indhentning af data.

Medarbejderne fortæller at de møder, der holdes i Slottet understøtter refleksions- og evalueringskulturen. Der afholdes stuemøder hver 14. dag, fredagsmøder hver fredag med en pædagog fra hver stue og personalemøder. På Personalemøderne er der meget fokus på evaluering, og italesættelsen åbner verden op for området.  På hvert fjerde fredagsmøde er der sammen med de faglige fyrtårne særlig fokus på læreplanen, for at holde fast i, hvad man gør i Slottet lige nu, og hvor man er på vej hen.  

Når noget på en stue bekymrer, skriver personalet det ned og undersøger fx ved at observere, for at finde ud af, hvad de kan øve og prøve at gøre anderledes. Efter 14 dage undersøges situationen, som man var bekymret for igen, for at se, om de nye tiltag har bedret situationen. Alt efter resultatet justeres situationen.

Der er fokus på at blive bedre til at dokumenterer og på at blive mere systematisk, ligesom der arbejdes på at skabe forberedelsestid, så det der give bedre mulighed for dokumentation.