Det daglige forældresamarbejde
Det er vigtigt i den daglige kontakt, som vi har om morgen eller om eftermiddagen, at vi og jer forældre har en kort dialog om, hvordan der har gået i løbet af dagen og I må meget gerne fortælle os, om der er noget vi skal være opmærksomme på i forhold til jeres barn - men vi ved godt, det kan være svært at finde tid om eftermiddagen, når der kun er få medarbejdere på stuen.
Hvis I har et par timer tilovers, er I altid velkomne til at komme og deltage i dagligdagen. Børnene og vi synes, at det er hyggeligt, og I lærer huset at kende på en helt anden måde.
Ligesom I har nogle forventninger til os - har vi selvfølgelig også nogle forventninger til jer. Vi forventer, at I vil respektere institutionens arbejde og følge de regler, der af forskellige grunde måtte være, og vi håber selvfølgelig, at I deltager i møder og arrangementer og holder jer ajour med, hvad der sker i jeres barns hverdag på AULA.
Vi har i løbet af året 3 arrangementer for børn, forældre og søskende:
- Sommerfest i starten af juni
- Institutionens fødselsdag den 5. november
- Julehygge i december med Gløgg og æbleskiver