Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024

Børnehuset Slottet

Indholdsfortegnelse

1.   Indledning
2.   Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3.   Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1.   Børnesyn
3.2.   Dannelse og børneperspektivet
3.3.   Leg
3.4.   Læring
3.5.   Børnefælleskaber
4.   Pædagogiske læringsmiljøer
5.   Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
6.   Forældresamarbejdet
6.1.   Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2.   Det brede forældresamarbejde
7.   Børn i udsatte positioner
8.   Overgange
9.   Lokalsamfundet
10.   Evalueringskultur (dokumentation)
10.1   Gennemførelse af evaluering Foråret 2023

1.    Indledning

I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud. 
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.

Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
•    Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
•    At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer. 
•    Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 
•    Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
•    Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil. 
•    Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering og udvikling.
•    At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
•    At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
•    At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
•    At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
•    At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.

2.    Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud

I Børnehuset Slottet er vi 7 stuer, 3 vuggestue grupper fra 0-2 år, 2 mellemgrupper fra 2-4 år og to børnehave grupper fra 4-6 år og har frokostordning for alle børn. Vi ligger i det nordlige Rødovre, tæt på Vestvolden, med muligheder for masser af gode naturoplevelser.
I børnehaven har vi åbne døre, så de altid har mulighed for at være der hvor deres kammerater er.

3.    Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn

Det er vores udgangspunkt i Børnehuset Slottet, at vi alle skal have det godt, her skal der være trygge rammer, og det skal være et rart og udviklende sted, at tilbringe hverdagen.
De trygge rammer skaber vi bl.a. ved at vi voksne er tydelige, nærværende og lærer børnene de sociale færdselsregler.

Grundlaget for et velfungerende, stimulerende læringsmiljø samt skabe deltagelses muligheder for alle, er dygtige og engagerede medarbejdere. Vi vil skabe en atmosfære af glæde, varme og omsorg og en opmærksomhed på hele børnegruppen. 
I Børnehuset Slottet, arbejder vi for en pædagogisk hverdag, der lægger vægt på anerkendende relationer.
Vi vil igennem en anerkendende tilgang, samt nærværende og engagerede voksne tage udgangspunkt i det enkelte barns selvværd og selvforståelse, for at skabe den bedste trivsel og udvikling for barnet.

Vi giver børnene en viden om, respekt for, samt forståelse af, at alle mennesker ikke er ens. Igennem denne viden og med udgangspunkt i et styrket selvværd, ønsker vi, at det enkelte barn oplever, at forskellighed er en ressource.
 
I den anerkendende pædagogik vil vi arbejde for, at ligeværdige relationer mellem barn/barn og barn/voksen giver mulighed for udvikling hos den enkelte og gruppen og derigennem at opnå nye kompetencer.
I relationer mellem børn, og mellem børn og voksne opstår også konflikter, vi ser konflikter som en naturlig del af livet hvor barnet bliver klogere på sig selv og lærer, at tolke andres følelser, handlinger og grænser. Derfor er konfliktforståelse og konflikthåndtering også en del af vores pædagogiske praksis.
 

3.1.    Børnesyn

Det at være barn har en værdi i sig selv. 
Børnesyn er bygget på at vi som omsorgspersoner, anerkender børnenes følelser hvor de er. Fx ”Jeg kan se at du bliver sur eller ked af det, kan det være fordi du også ville spille med bolden?” Eller ”du synes det er øv, at vi skal have tøj på nu, det kan jeg godt forstå, kom herover, så kan jeg hjælpe dig” vi stiller os altid det spørgsmål; hvordan er det at være barn i denne situation.

Børnesyn er bygget på lederskab, ligeværdighed og tillid til børn, og derudover har det fokus på en tryg og sund tilknytning. Hvis børn opfører sig ”uhensigtsmæssigt”, er det de voksnes ansvar at forsøge at finde ud af, hvad barnet prøver at kommunikere, og det skal gøres på en måde, så barnets ikke føler sig forkert, men set, hørt og forstået.
Børn er kompetente og gør det allerbedste, de kan, med de forudsætninger, som de nu engang bisidder. 
Ledelsen og det pædagogiske personale skal skabe de rammer og læringsmiljøer, som skal til for, at alle børn får de bedste trivsel og udviklings muligheder.   
Børn lærer empati, når vi viser dem empati, børn lærer, at respektere andres grænser, når deres egne grænser også bliver respekteret, de lærer hverken empati eller respekt ved, at få mere skældud og straf.

3.2.    Dannelse og børneperspektivet

Børn skal høres og tages alvorligt, så her i Børnehuset slottet vil vi gerne være medskabende til, at give børnene et stærkt selvbillede og troen på sig selv og egen formåen.
Vi vægter det derfor højt, at der skal være en forståelse for det enkeltes barns interesser og imødekomme børnenes ønske om fordybelse, læring og leg i en retning der kan komme spontant på lige fod med planlagte aktiviteter. Vi som personale vil derfor skabe læringsmiljøer der imødekommer fantasi og forandring og lade børnene lede os i nye retninger – være nysgerrige på det der optager dem her og nu. 
Alle børn i børnehuset Slottet skal høres og tages alvorligt som et led i starten på en dannelses-proces og demokratisk forståelse. Vi værdsætter børns ligefremhed og naturlige nysgerrighed og derfor inviterer vi barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring.

3.3.    Leg

Leg er en grundlæggende måde for et barn at være tilstede i verden på, børn tager legen i brug alle steder, når de er i bad, når de spiser og når de er på tur osv.
Børn lærer gennem leg og er en vigtig og stor del af børnenes hverdag og der er mange lag i leg, de kan blandt andet øve sig i at være i relation, sprogforståelse og socialforståelse, så blandt andet derfor vægter vi legen højt. 
Vi skal være medskaber i legene og ikke kun igangsætter, vi er nysgerrige på børnenes leg og vægter højt at være deltagende. 
Som fagpersonale er det vigtigt, at vise børnene vejen til inklusion og rummelighed og gennem aktiv deltagelse kan vi bedre invitere alle med i det legende fællesskab.
Vores opmærksomhed er på, at der ikke skal står et barn uden for legen, men skal skabe deltagelse muligheder for alle. 
Læring gennem legen opstår i genkendelse af dagligdagen. Børn finder dagligdagen, kønsroller og rutiner spændende og dette skal prøves af gennem leg, børnene opdeles i roller (far, mor, storesøster, baby, hund mm) her testes og afprøves forskellige hverdags situationer og de får indblik i nye og anderledes måder at anskue verden på. Gennem legen lærer børnene at vise sig selv og deres kunnen frem, give plads til nye ideer til legen, samt at skulle rumme andre input fra de øvrige venner. Gå på kompromis og holde lege spændende og nytænkende. De mindste børn finder stor genkendelses glæde ved fx at lege ”vi laver mad og baby skal puttes lege”
Leg, er et af vores fokuspunkter i denne læreplan, som vi være beskrevet længere ned.

3.4.    Læring

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem, leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
Her i børnehuset Slottet bruger vi aktivt de udendørs faciliteter, da vi ligger tæt på, volden, stadion søen, de små åer og engen. Naturen er en rigtig god læringskilde, da vi både udvider ordforrådet, udfordre motorikken, lærer at tælle og læring gennem berøring af forskellige materialer, struktur mm.
Læring gennem relationer og de sociale kompetencer vil opstå når nærværd og tillid bliver imødekommet. Børnene spejler sig i hinanden og os som omsorgsgivere, og de vil derigennem finde ro og mod på at afprøve ting selv, føle nysgerrighed, begejstring og succes.

3.5.    Børnefælleskaber

Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskabet, som vi som personale sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende og alle børn skal opleve, at være en del af fællesskabet for, at opnå de bedste forudsætninger for læring. Her i børnehuset Slottet vægter vi fællesskab, rummelighed, inklusion højt. Vi taler pænt til hinanden og viser hinanden tillid og respekt gennem en varm kontakt og en nysgerrighed til det enkelte barn. Vi opfordre børnene til leg i større grupper, og øver dem I at kunne lege og rumme mange på en gang, da ingen skal føle sig alene.
I børnehuset Slottet er forholdet mellem de voksne og børnene bygget på gensidig respekt, autenticitet, nysgerrighed og tillid.

4.    Pædagogiske læringsmiljøer

Meget af det, som kommer til at stå i dette punkt, står også længere oppe i Det pædagogiske grundlag og brede læringssyn.

Det er vores udgangspunkt i Børnehuset Slottet, at vi alle skal have det godt. Her skal der være trygge rammer, og det skal være et rart sted at tilbringe hverdagen.
De trygge rammer skaber vi bl.a. ved at vi voksne er tydelige, nærværende og lærer børnene de sociale færdselsregler.

Grundlaget for et velfungerende og stimulerende læringsmiljø, er dygtige og engagerede medarbejdere. Vi vil skabe en atmosfære af glæde, varme og omsorg. Vi er opmærksomme på hele børnegruppen. 
I Børnehuset Slottet, arbejder vi for en pædagogisk hverdag, der lægger vægt på anerkendende relationer.
Vi vil igennem en anerkendende tilgang, samt nærværende og engagerede voksne tage udgangspunkt i det enkelte barns selvværd og selvforståelse.

Vi giver børnene en viden om, respekt for, samt forståelse af, at ikke alle mennesker er ens. Igennem denne viden og med udgangspunkt i et styrket selvværd, ønsker vi at det enkelte barn oplever at forskellighed er en ressource.

I den anerkendende pædagogik vil vi arbejde for, at ligeværdige relationer mellem barn/barn og barn/voksen giver mulighed for udvikling hos den enkelte og gruppen og derigennem at opnå nye kompetencer.
I relationer mellem børn, og mellem børn og voksne opstår også konflikter. Vi ser konflikter som en naturlig del af livet hvor barnet bliver klogere på sig selv og lærer at tolke andres følelser, handlinger og grænser. Derfor er konfliktforståelse og konflikthåndtering også en del af vores pædagogiske praksis.
Vi skal hele tiden have i mente, at de voksne også er et læringsmiljø i sig selv.

5.    Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024

Vi vil i den kommende periode, have fokus sproglige kompetencer.

Vi har kunne se, at vi har et stort behov for, at have fokus på sproget og det er ikke kun det verbale men også det nonverbale. Vi har i det seneste år oplevet, at vi har flere, som har vanskeligheder ved at udtrykke sig og deres udtale ord og her taler vi ikke om små udtalefejl, som er helt ok, da sproget også udvikler sig og nogen gange går der lidt ekstra tid, inden det falder helt på plads.
Vi er nysgerrige på, hvad det betyder for børn, at de er meget på iPads og at forældrene også er det, derfor er det også et bevist valg, at vi ikke bruger iPads, i vores pædagogiske arbejde.
Vi skyder det hele i gang med et foredrag med Imran Rashid på vores forældremøde den 24. maj 2023.

Sproglige kompetencer er en væsentlig forudsætning for, at vi kan kommunikere og dermed indgå i sociale relationer med andre mennesker. Gennem vores sprog kan vi blandt andet kommunikere med hinanden om vores ønsker, behov og tanker, dele informationer og sjove bemærkninger eller forestille os ting sammen.

Børn udvikler deres kommunikation og sprog i dagtilbuddet i løbet af hele dagen i et rigt samspil med andre børn og det pædagogiske personale. Kommunikation og sprog handler om mere end ord, da et barn kan have et veludviklet sprog, men mangle kommunikative færdigheder, og omvendt kan barnet være god til at kommunikere uden at have et veludviklet sprog. 
Barnet skal derfor lære at sætte ord og krop på og gøre sine tanker og behov forståelige for andre og kommunikere på en måde, så det kan indgå i fællesskaber og i forskellige former for interaktioner og samtaler med andre. Det er en afgørende pædagogisk opgave, at understøtte barnet i den udvikling.
Sproget indgår som et vigtigt element i legen, og jo bedre barnets sprogforståelse og tale er, jo bedre forudsætninger har barnet for at indgå i samvær og leg med andre børn. 
Det giver dem mulighed for at udtrykke sig, danne relationer, indgå i fællesskaber og indsamle viden – og på længere sigt har det betydning for, hvordan de klarer sig i skolen og i livet. Kommunikation og sprog er helt centralt for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse nu og på lang sigt.

Sprog kan have forskellige former. Det kan både være tale, skrift, håndbevægelser og mimik, altså ansigtsudtryk.

Hvordan vil vi så arbejde:
Vi har jo sprog på vores arbejde hele dagen, vi sætter ord på vores handlinger vi fortæller, hvad vi skal, er vi på tur, så fortæller vi hvad vi ser på vejen, så de hele tiden får ord på.
Vi giver os tid til at tale og lytte til børnene hver dag
Lære børnene sange, rim og remser
Vi læser højt og har dialogisk læsning, hvor børnene deltager aktivt
Vi lære barnet om modsætninger, op/ned- foran/bagved- lille/stor osv.

Vores andet punkt er- LEG

Leg er en grundlæggende måde for et barn at være tilstede i verden på, børn tager legen i brug alle steder, når de er i bad, når de spiser og når de er på tur osv.
Gennem legen udvikler børnene deres identitet, sociale kompetencer og en forståelse af den verden, de er en del af. De rammer, I som pædagogisk personale skaber omkring legen, har stor betydning for kvaliteten af børnenes leg - herunder jeres egen position i børnenes leg og jeres egne legekompetencer.
Børn lærer gennem leg og er en vigtig og stor del af børnenes hverdag og der er mange lag i leg, de kan blandt andet øve sig i at være i relation, sprogforståelse og socialforståelse, så blandt andet derfor vægter vi legen højt. 
Vi skal være medskaber i legene og ikke kun igangsætter, vi er nysgerrige på børnenes leg og vægter højt at være deltagende. 
Som fagpersonale er det vigtigt, at vise børnene vejen til inklusion og rummelighed og gennem aktiv deltagelse kan vi bedre invitere alle med i det legende fællesskab.
Vores opmærksomhed er på, at der ikke skal står et barn uden for legen, men skal skabe deltagelse muligheder for alle. 
Læring gennem legen opstår i genkendelse af dagligdagen. Børn finder dagligdagen, kønsroller og rutiner spændende og dette skal prøves af gennem leg, børnene opdeles i roller (far, mor, storesøster, baby, hund mm) her testes og afprøves forskellige hverdags situationer og de får indblik i nye og anderledes måder at anskue verden på. 
Gennem legen lærer børnene at vise sig selv og deres kunnen frem, give plads til nye ideer til legen, samt at skulle rumme andre input fra de øvrige venner. Gå på kompromis og holde lege spændende og nytænkende. De mindste børn finder stor genkendelses glæde ved fx at lege ”vi laver mad og baby skal puttes lege”
Vi skal på vores personalemøde det næste stykke tid, arbejde med leg, hvordan bliver vi voksne bedre til at lege og kigge på hvordan vi skaber et tydeligt og inspirerende fysisk legemiljø.

6.    Forældresamarbejdet

Vi vil meget gerne have et tæt forældresamarbejde, da det er til stor gavn for barnet udvikling, at det er noget vi gør i fællesskab, så i alle kan støtte op om de evt. tiltag som skal gøres.

Det kan være på fælles forældremøde, individuelle forældrekonsultationer, vi har trivselssamtaler inden for 3 – 4 mdr. efter barnet er startet og vi har altid mulighed for, at tage en ekstra samtale efter behov, vi vil altid stille os til rådighed.
Vi vil altid inddrage forældrene i alle aspekter af barnets, trivsel, læring og dannelse.

Vi tilbyder også sociale arrangementer, så som sommerfest, julehygge, bedsteforældredag og børnehuset fødselsdag.

6.1.    Samarbejde med Forældrebestyrelsen

Bestyrelsen inddrages i udarbejdelse af læreplanerne, blandt andet har vi et fast punkt på dagsorden til møderne, som hedder læreplan. Her taler vi om, hvilke overvejelser vi har i det forskellige punkter og temaer, hvor bestyrelsen kan komme med input. Bestyrelsen inddrages i arbejdet med overgangene hjem til institution, så vi sikre os, at overgangene bliver optimale.

6.2.    Det brede forældresamarbejde

Når dit barn starter i dagtilbud, indtræder familien i et fællesskab med andre børn og voksne. Som forældre kan I hjælpe jeres barn godt på vej ved, at støtte op om fællesskabet og vores fælles rammesætning og retningslinjer.

Derfor: Hvilke forventninger og retningslinjer for deltagelse i fællesskabet vil I fremhæve i jeres dagtilbud? Hvordan støtter forældrene med bestyrelsen i front, bedst op om den udvikling der er prioriteret.

Relationen mellem barnet og Slottets personale er vigtigt for barnets udvikling, trivsel og læring og lige så vigtigt er det, at I som forældre bakker op om den relation.

Derfor: Hvilke forventninger har dagtilbud og forældrebestyrelse til, at forældre styrker relationen mellem barnet og Slottets personale.

7    Børn i udsatte positioner

Der vil af og til findes børn, der af den ene eller den anden årsag, har svært ved at indgå i Børnehusets hverdag; børn, der har brug for ekstra støtte til eksempelvis at udvikle deres sprog, motorik eller sociale kompetencer.
Det er vigtigt, at vi kan rumme og imødekomme barnets behov og væremåde samt støtte op om dets læring og udvikling. Dette kan kun foregå i samarbejde med forældrene til barnet, og hvis det skønnes nødvendigt, ved hjælp af eksterne samarbejdspartnere (psykolog, talepædagog, støttepædagog og fysioterapeut).
Vi har møder hver måned med eksterne samarbejdspartner. I lige måneder, sidder der til mødet; psykolog, tale-høre konsulent og sundhedsplejeske I ulige måneder sidder der; psykolog og tale-høre konsulent.
Ca. hver 3. måned, kommer der et småbørnsteam bestående af; psykolog, tale-høre konsulent fysioterapeut og ergoterapeut.
På disser møder kan vi også invitere forældre med, så alle kan bruge det som et rigtigt godt sparringsrum til gavn for det enkelte barn.

Når vi møder et barn med særlige behov, skærper vi opmærksomheden på barnet.
Dette indebærer, at vi igangsætter og afprøver forskellige pædagogiske tiltag for at støtte barnet. Vi bruger hinanden i huset som sparringspartnere og har ligeledes mulighed for supervision fra talepædagog og psykolog.

Det er vigtigt ikke kun, at fokusere på barnets problemstillinger, men også at være opmærksom på dets styrkesider og medtænke dem i de pædagogiske tiltag. 
Der er helt fra vuggestuen stor opmærksomhed på børn, der på anden vis skiller sig ud fra andre de børn. Ved hjælp af tæt samarbejde i huset, når barnet går videre fra stue til stue, er det muligt for personalet at finde ud af, hvilke tiltag der har været afprøvet. 
Når vi er opmærksomme på en problematik bruger vi et intern redskab, som hedder LTU= Læring, Trivsel og Udvikling. Her har vi et skema med en masse spørgsmål, så vi er sikker på, at vi kommer hele vejen rundt om barnet.

7.    Overgange

I Børnehuset er vi 7 stuer, 3 vuggestue grupper, (Alferne, Dragerne og Frøerne) fra 0-2 år. 2 mellemgrupper, (Troldene og Skattekisten) fra 2-4 år og 2 børnehave grupper, (Fangehullet og Tårn-kammeret) fra 4-6 år. 
Ved overgang fra en gruppe til en anden, er der en fast kørerplan hvor det ’gamle’ personale sørger for at gå på besøg med barnet til dets nye stue op til flere gange før den endelige overlevering. Der er samtaler med forældrene og et velkomst brev der fortæller hvad de skal være opmærksomme på, på netop dette alderstrin. Der er op følgende samtaler når barnet har haft sin første tid på stuen for at personale og forældre kan sikre sig at alle er tilfredse og varetager barnens behov. 
Fra hjem til institution:
Det første møde med daginstitutionen, kan virke overvældende for både forældrene og barnet og det skal man være klar over, når barnet starter. Det er vigtigt for os at anerkende og imødekomme jer som forældre med en nysgerrighed om jeres barn. Vi vil gøre alt for at lære jeres barn godt at kende så vi på bedste vis kan opfylde jeres barns behov. Vi har i denne aldersgruppe ekstra fokus på at få skabt tryghed samt give nærværd i rolige rammer. Vi starter så småt op på selvhjulpenhed og har derfor også en del fokus på kroppen. Vi synger og leger os ind i læringen.
Fra vugge til mellemgruppen:
Vi starter med at se på, hvem der er klar til, at komme videre, og vi flytter dem helst 2 af gangen, hvis der er mulighed for det. Når de skal flytte stue kommer de voksne fra den nye stue de skal over på, på besøg på deres stue, så de stadig er i deres eget trygge miljø. Vi kigger også på børnenes lege relationer, så de ikke kommer til at stå udenfor, hverken på den nye stue, eller for de børn som er tilbage på stuen.
Fra mellemgruppe til børnehave:
Når barnet flytter til børnehaven, er der de samme overgange og overvejelser, som der var fra vuggestue til mellemgruppen. Derud over bliver der på stuen holdt en afskedsfest hvor de får en mappe med billeder og tegninger som afskedsgave.
Fra børnehave til skole:
Vi følger det skema, der er udarbejdet i hjernen og hjertet og det får I også indblik i og skal give samtykke.
Når vi sidst på året, ved hvem der skal i skole, samler vi børnene i en storebørns gruppe. 
Der starter vi med, at øve de forskellige færdigheder de skal kunne f.eks. sidde stille, koncentrere sig i længere tid af gangen, tal og bogstaver, kollektive beskeder osv.
Når barnet flytter til skole, bliver der på stuen holdt en afskedsfest hvor de får en mappe med billeder og tegninger som afskedsgave.

I skolen skal barnet i langt højere grad selv tage ansvar og handle selvstændigt. Så det kan være svært at sige farvel til børnehaven og goddag til skolen.
Pædagogens opgave er, i samarbejde med forældrene, at få fokus på barnets kompetencer og udviklingsområder. Skemaet i hjerne og hjertet, er et forsøg på at skabe en bevidstgørelse om den nye virkelighed, som barnet møder i skolen, samt hvilke kompetencer der f.eks. skal sættes særlig fokus på i den sidste tid før skolestart. I det tidlige forår udfylder vi et overgangsskema, som efter aftale med forældrene sendes til barnets skole. 
Overgangsskemaer tager udgangspunkt i barnets nuværende kompetencer, hvor har barnet sine stærke sider, og hvor der eventuelt skal gøres en ekstra indsats.  I enkelte tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at børnehavens pædagog/leder mødes med børnehaveklasselederen for at uddybe det beskrevne i overgangsskemaet. Disse samtaler finder kun sted, hvis forældrene har givet tilladelse til det. I løbet af april bliver vi inviteret til at besøge skolen sammen med de ”nye” skolebørn, børnene får hilst på deres nye klassekammerater, set deres klasseværelse, samt får en lille smagsprøve på, hvad det vil sige at ”gå i skole”. 
Overgange er jo ikke kun disse store skift, men det er også de små i hverdagen, så som vi alle mødes til samling om morgen, derefter skal de ud i små grupper.
Vi gør meget ud af at forbedrede børnene til alle overgange, blandt andet ved, at vi forbereder dem verbalt, hvad der skal ske i løbet af dagen og vi italesætter, hver gang vi skal til noget nyt.
Det kan være, at efter morgensamling, at nogen skal på tur, så forbereder vi dem med, hvordan vi kommer der hen om vi skal bruge klapvogn og hvad er formålet med turen, og inden vi skal på tur, så starter vi lige med at tisse af og derefter vaske hænder, når de så har gjort det, fortæller vi at vi skal ud og have tøj på osv.

8.    Lokalsamfundet

Lokalsamfundet bliver inddraget blandt ved, at der er fodboldsturnering i den lokale fodboldklub, vi er på det lokale plejehjem i december og gå Lucia. Vi er benytter os af Rødovres kulturpakke, hvor vi bliver inviteret på det lokale bibliotek til teater og koncerter med videre.

9.    Evalueringskultur

Vi bruger smittemodel til evaluering. Vi har en mappe, hvor vi samler alle evalueringer, så det kan være med til at skabe inspiration til alle i huset.
Med udgangspunkt i evalueringerne, evaluerer vi om det er den rigtige model vi bruger, eller ville der være andre modeller, som vil være mere brugbare.
Dette vil hele tiden være til evaluering, da det er en dynamisk proces og vi hele tiden skal gøre det på den bedst mulige måde til gavn for alle i huset og selvfølgelig børnene først  
Vi i ledelsens vil følge evalueringen tæt, så vi kan sikre os at personalet holder sig refleksivt til deres pædagogiske arbejde.
Dette skal hjælpe personaltet til at udvikle sig fagligt, at være selvkritisk og skal kunne hjælpe dem med at sætte fokus på deres egen praksis og justere den undervejs, så vi får en høj faglig kvalificeret pædagogisk praksis

10.1 Gennemførelse af evaluering

Punkter og evalueringer af tidligere fokus punkter:

Vi er blevet udvidet med 2 stuer, det lyder ikke af meget, men der er et stort stykke arbejde i at få dem integreret i huset, så vi sikre os at vi tager vores gode ånd med alle steder ud i alle kroge.
Vi vil være særlig fokuseret på, at stuerne bliver lige så stor en del af det gamle, som det gamle bliver en del af de nye stuer.
Det gør vi blandt andet ved, at vi blander det ”gamle” personale med de nyansatte. Desuden er personale placeringen også tiltænkt i deres forskellige ressourcer/ kompetencer, for netop at tilstræbe det bedst mulige faglige udbytte. Personaledelen er vigtig, da det er hele fundamentet, for at lave et godt fagligt pædagogisk arbejde.

EVALUERING:
Vi vil sige, at vi er kommet i hus, med fuld integration af de 2 nye stuer
Det er lykkedes fordi, vi har dygtigt personale, som var klar over, at det kunne blive dem og os
Det var den rigtige fremgang måde vi valgt, at vi ”splittede” personalet op og fordelte de faglige kompetencer i hele huset. Dette betyd at alle 7 stuer fik en ny personale ind og på denne måde sikrede vi også, at vores ånd og kultur kom helt ind i de 2 nye stuer.
Vi har fået nye garderober i hele huset og sørget for, at alle har opdateret møbler og stuerne er blevet malet.
Det føles som vi altid, har være 7 stuer og vil vi sige at missionen lykkedes 
Vi har spurgt forældre og personale, om hvordan det føles når man kommer ind i huset og responsen vi har fået er: at det føles som én institution og hvis man ikke viste det, så kan det ikke ses eller mærkes.

Konflikthåndtering gennem positiv kommunikation.
Vi lærer børnene at lytte til hinanden. Give hinanden taletid. Ofte vil børnene selv kunne forstå hvorfor konflikten opstod og dermed være med til at finde en løsning på hvordan vi kommer videre og fortsætte legen som inden konflikten opstod. Vi som voksne må guide børnene til at bruge deres kommunikative egenskaber, give udtryk for hvad de føler og sige højt hvis der er noget som de ikke har lyst til, at være med til. De skal kunne sige stop, hvis legen bliver for voldsom eller tager en drejning i en retning de ikke føler sig tilpas i. Modtageren eller den anden part må derfor være åben for at lytte og hjælpe til med at forstå den andens reaktion og derfor stoppe op og planlægge legen på ny.
Vores rolle i konflikthåndtering:
Vi skal ikke være dommere for hvornår legen ikke er god eller bestemme hvem der i konflikten har mest ret til fx den røde bil. Vi skal vise børnene hvordan vi lytter og forhandler og i fællesskab finde en god løsning, så alle kan fortsætte med følelsen af at blive forstået og lyttet til. 
Hvad giver det børnene:
Vi tror på at konflikthåndtering gennem positiv kommunikation vil hjælpe børnene i fremtidige konflikter. At vi gennem vores arbejde kan give børnene nogle strategier der kan bruges i mange situationer. Vi giver dem redskaber der kan lykkedes, give selvtillid og troen på egne evner. Samt give dem et indblik i at andre kan føle eller se situationen anderledes end dem selv og derved have forståelse for dette. 
Vi tror på at vi gennem konflikter vil opnå læring og derfor er dette et af børnehavens vigtigste fokuspunkter.

EVALUERING:
Konflikthåndtering, bliver man aldrig færdig med, da det er en løbende proces og alle skal lære at håndtere konflikter, vil dette være en proces, som altid er del af vores pædagogiske arbejde, som alt andet. 
Vi har fået 2 nye punkter på, men der vil stadig være fokus på dette, da det er vigtigt i forhold til børns udvikling.